Nye positive “spor” i hjernen…

Jeg sad og ventede i “ventesalen” hos lokalpsykiatrien. Pludselig kommer “Linda” (opdigtet navn) som jeg kender fra min folkeskoletid ind og glæden er stor. Vi krammede, snakkede og grinte og hvad søren laver du her osv. Det viste sig, at vi skulle på psykoeducations kursus sammen…

Efter kurset blev vi enige om, at vi havde en masse “vi kunne give hinanden” og Linda nævnte bla. bogen “Helbred dit liv” af Louise L. Hay. Om jeg kendte den?… Næææ… det sys jeg ikke sån lige sagde mig noget. Om jeg ikke kørte med hjem til hende, for så kunne jeg låne bogen med hjem… Og som sagt, så gjort.

Linda fandt bogen i et skab og da jeg så den sagde jeg: Nå… den. Den har jeg derhjemme. 20160424_225538Den har jeg læst, men den fangede mig ikke rigtig. Linda sagde: Du bliver simpelhen nød til at give den en chance mere… for den er bare så god 🙂

Jeg kom hjem og fik fundet bogen. Jeg bladrede den igennem og kunne godt se, at jeg havde læst i den, for den var fuld af gule overstregninger og notater.

Linda havde fortalt, at den handlede om at lave nye positive spor i hjernen… og det gør man ved at sige og skrive nye bekræftelser… Det lød jo spændende.

Louise L. Hay røg med mig i seng den aften og de efterfølgende mange aftner. I starten tænkte jeg flere gange… Argh… det er godt nok “over-amerikansk”… men jeg læste bogen til ende og begyndte på ny på den.

Denne gang var der også kommet en blok og en blyant med ind i sengen. Og så begyndte jeg ellers stille og roligt at tygge mig igennem hvert kapitel. Et kapitel hver aften… og de slutter alle af med en masse gode positive bekræftelser.  Så når jeg lukkede mine øjne, lå jeg og sagde disse bekræftelser inde i mit hovede. (Super duper fordel… ikke nok med, at jeg var igang med at ændre nogle af de negative, destruktive spor i min hjerne… det holdt også tankemylderet væk… Yes… det gav mere blod på tanden ;)) Jeg gentog og gentog og gentog dem… og ind i mellem fløj tankerne til anden side, men lige så snart jeg opdagede det… gentog og gentog jeg det igen… lige indtil jeg faldt i søvn… (ja, du hørte rigtigt… søvn… zzzzz…).

Det var en super god start… at læse og sige sætningerne inde i hovedet. Men Louise L. Hay fortalte i bogen, at den mest virksomme måde, var at stå foran spejlet og kigge sig selv ind i øjnene og sige bekræftelserne… Og jeg tænkte… kvinden må da være sindsyg. Jeg hader at kigge i spejle og da slet ikke se mig selv dybt ind i øjnene. Og man skulle tro, at hun kunne høre mig… for hun skrev: Og jo mere modstand man mærker… jo mere har man brug for det. Så kunne jeg jo godt lægge to og to sammen… Jeg havde virkelig brug for det.

Jeg må indrømme, at jeg har stadig sindsygt svært ved det med spejlet… men jeg øver mig. Udover at læse om aftenen inden sengetid, sige de positive bekræftelser inde i hovedet, er jeg også begyndt at skrive dem… Og det virker: Hvis jeg om morgenen er lidt underlig til mode, sætter jeg mig ned og skriver og skriver. Man skal ikke bare skrive to sætninger, men blive ved og ved og ved og ved…

1460803843211Det er lidt ligesom, når jeg går… Efter ca. 20 minutter begynder “tågen” at lette… Sådan er det også her. Jeg skriver og skriver, gentager og gentager… og pludselig kan jeg mærke, at JEG har påvirket mit humør i den rigtige retning… Fantastisk… Endnu et værktøj til min “værktøjskasse”. Jeg kan selv ændre noget… Jeg har rorpinden i “mit liv”.

Louise L. Hay mener, at alt “vores dårligdom” stammer fra vores alt for lave selvværd… Vi elsker simpelhen ikke os selv nok. Ikke “elsker os selv” på den dumme måde, som gør os til nogle egoistiske, dumme, “se mig” typer, men “elsker os selv” på den gode måde, hvor vi hviler i os selv, stoler på os selv og er helt trygge i vores eget selskab. Jeg vil lige give et par eksempler på nogle af bekræftelserne: Jeg elsker og værdsætter mig selv… pyyyhh… den var svær i starten. En anden kunne være: Mine tanker har ikke længere magten over mig… Eller det kunne være: Jeg er glad og fri og lykkelig… (og mange af bekræftelserne virker såååå forkerte og fulde af fup… fordi… jeg er bare slet, slet, slet ikke glad og fri og lykkelig… men lidt efter lidt gør de altså noget ved en… Det er helt vildt. En anden bekræftelse jeg bruger rigtig meget er: “Pia” fra jobcenteret vil mig kun det bedste… Har nogle rigtig dårlige oplevelser om skyld og skam og ting jeg ikke kunne leve op til tilbage i 2009… Så hver gang jeg nærmer mig jobcenteret, bliver jeg angst, får hjertebanken, svedture, indre uro, kan slet ikke styre min gråd…osv. osv. Så disse bekræftelser arbejder jeg rigtig meget på 🙂

received_10208706572612104Så jeg kan kun opfordre dig til at læse bogen og komme i gang. Det hårdt arbejde at være syg… men på den anden side… Hvis man vil lære at svømme, hjælper det jo heller ikke noget at blive siddende på badebroen… man må ud i vandet og øve og øve og øve og blive ved og ved…

Ønsker dig en rigtig god arbejdslyst 🙂 Og der er slet ikke nogle bivirkninger 🙂   Læs også “Min livshistorie”…
Se også “Min værktøjskasse”…

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Angst, Depression, Uncategorized. Bogmærk permalinket.