Mangler du magnesium? Her er tegnene!

Mangler du magnesium? Her er tegnene!Magnesiummangel kan udløse eller forårsage følgende tilstande:

  • Angst- og panikanfald: Magnesium kontrollerer udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne.

  • Astma: Såvel histaminproduktion som bronkiesammentrækninger øges, hvis du mangler magnesium.

  • Blodpropper: Magnesium spiller en væsentlig rolle i forebyggelsen af blodpropper og i at holde blodet tyndt – næsten på samme måde som aspirin, men uden bivirkninger.

  • Tarmsygdomme: Magnesiummangel gør tarmfunktionen langsommere og forårsager forstoppelse, hvilket igen kan føre til forgiftning af kroppen og dårlig optagelse af næringsstoffer, samt colitis.

  • Cystitis: Blæresammentrækninger forværres af magnesiummangel.

  • Depression: Signalstoffet serotonin, som løfter humøret, er afhængigt af magnesium. Mangler hjernen magnesium, er den mere modtagelig for allergener – fremmede substanser, som kan give symptomer, der ligner symptomerne på psykisk sygdom.

  • Afgiftning: Magnesium er livsvigtigt for fjernelsen af giftige substanser og tungmetaller som f.eks. aluminium og bly.

  • Diabetes: Magnesium fremmer insulinudskillelsen og dermed også sukkerstofskiftet. Uden magnesium er insulin ikke i stand til at overføre glucose til kroppens celler. Glucose og insulin ophobes i blodet og giver forskellige former for vævsskader.

  • Træthed: Patienter med magnesiummangel oplever ofte en voldsom træthed, fordi mange af kroppens enzymsystemer fungerer dårligt. Et tidligt symptom på magnesiummangel er hyppige anfald af træthed.

  • Hjertesygdom: Magnesiummangel ses ofte hos personer med hjertesygdom. Hospitalerne giver magnesium ved akut myocardieinfarkt og uregelmæssig hjerterytme. Ligesom alle andre muskler kræver hjertemusklen magnesium. Magnesium anvendes desuden til at behandle angina og brystsmerter.

  • Hypertension (forhøjet blodtryk): Ved magnesiummangel forekommer der blodkarspasmer og højt kolesterolindhold – og begge dele kan føre til problemer med forhøjet blodtryk.

  • Hypoglykæmi: Magnesium holder kroppens insulin i skak. For lidt magnesium resulterer i for lavt blodsukker.

  • Søvnløshed: Produktionen af det søvnregulerende hormon melatonin forstyrres, hvis kroppen har for lidt magnesium

  • Nyresygdom: Magnesiummangel er medvirkende til nyresvigt. Magnesiummangel skaber et unormal fedtniveau og dårligere blodsukkerfunktion hos nyretransplanterede patienter.

  • Leversygdom, der kan føre til leversvigt: Magnesiummangel forekommer ofte ved levertransplantationer.

  • Migræne: Serotoninbalancen er magnesiumafhængig. Mangel på serotonin kan resultere i migræne og depression.

  • Muskuloskeletale problemer: Fibrositis, fibromyalgi, muskelspasmer, tics, kramper og kroniske nakke- og rygsmerter kan skyldes magnesiummangel og kan afhjælpes med magnesiumtilskud.

  • Nerveproblemer: Magnesium afhjælper forstyrrelser i det perifere nervesystem over hele kroppen. Det kan f.eks. være migræne, muskelsammentrækninger, mave-/tarmkramper og kramper i lægge, fødder og tæer. Magnesium anvendes også til at behandle visse forstyrrelser i centralnervesystemet som f.eks. svimmelhed og mental forvirring.

  • Obstetrik og gynækologi: Magnesium forebygger PMS og dysmenorré (krampelignende smerter under menstruation). Desuden er stoffet et vigtigt led i behandlingen af barnløshed og letter for tidlige veer og svangerskabsforgiftning. Magnesium gives intravenøst på fødegangene for at modvirke forhøjet blodtryk som følge af graviditeten og for at mindske risikoen for hjernelammelse og vuggedød. Magnesium bør være et must for alle gravide mødre.

  • Osteoporose: Spiser man kalk med D-vitamin for at øge kalkoptagelsen uden samtidig at få en tilsvarende mængde magnesium, øges magnesiummanglen – og man igangsætter en række processer, som fører til større knogletab.

  • Raynaud’s syndrom: Magnesium er med til at afslappe de blodkar, som giver smerter og følelsesløshed i fingrene.

  • Dårlige tænder: Magnesiummangel skaber en ubalance mellem fosfor og kalk i spyttet – en ubalance, som skader tænderne.

Kilde: Helsenyt.com

Dette indlæg blev udgivet i Angst, Depression, Medicin/Natur medicin/Uden medicin. Bogmærk permalinket.
  • Anonym

    Indtag af kalk og d vitamin , har IKKE ført til til yderligere tab af knoglemasse.

    • Anonym

      Så mangler du måske ikke magnesium?

  • Anonym

    Det er sjovt som alle siger at magnesium skulle hjælpe mod hovedpine men at der intet står angående dette

    • Anonym

      migræne er også hovedpine- og det står der

  • Bitte Schrøder

    Og så mangler man virkelig vejledning til naturlige kilder til magnesium:
    Du har behov for 350 mg magnesium om dagen for at dække kroppens normale behov. Oveni lægger du de 10-20 mg i timen, som du taber med sveden, mens du træner. Det er ikke svært at spise sig til mineralet, som findes i mange almindelige madvarer.
    Mandler, pinjekerner, havregryn, peanuts, kikærter, brune bønner, Nutella, brune ris, bulgur og fuldkornsrugbrød er fine kilder i dagligdagen. Tilskud kan selvfølgelig også hentes i tabletform, men bedst er i naturlig form via den daglige kost.

    • Nina

      Jeg er helt enig, men er man først i en mangeltilstand så kan man ikke spise sig til det. Jeg spiser meget sundt og inkludere magnesiumholdige madvarer, det har ikke været nok for at ændre mit underskud. De “kloge” (læs: nogle forskere) siger at man skal op på 1200-2500 mg. dgl.i en periode når man er i en mangeltilstand.

      • Anonym

        Hvor meget har man brug for?

        Spædbørn 0-1 år: 70 mg Småbørn 1-3 år: 150 mg Børn 3-10 år: 200 mg Store børn og voksne: 400 – 750 mg Gravide og ammende: 450 – 750 mg Sportsudøvere: 500 – 750 mg
        Medicinsk dosering

        500 – 1000 mg dagligt. Det er vigtigt at give B6-vitamin sammen med magnesiumtilskud. Magnesiumoxid og -hydroxid bruges som afføringsmidler. De er begge svært optagelige. Magnesiumklorid er lettest optageligt. Magnesiumorotat, -carbonat og -aminosyrekelat er også let optagelige. OBS! Lider man af en alvorlig hjertelidelse eller af nyresygdom, bør man kun tage magnesium efter lægens anvisning.

    • Anonym

      Hvor meget har man brug for?

      Spædbørn 0-1 år: 70 mg Småbørn 1-3 år: 150 mg Børn 3-10 år: 200 mg Store børn og voksne: 400 – 750 mg Gravide og ammende: 450 – 750 mg Sportsudøvere: 500 – 750 mg
      Medicinsk dosering

      500 – 1000 mg dagligt. Det er vigtigt at give B6-vitamin sammen med magnesiumtilskud. Magnesiumoxid og -hydroxid bruges som afføringsmidler. De er begge svært optagelige. Magnesiumklorid er lettest optageligt. Magnesiumorotat, -carbonat og -aminosyrekelat er også let optagelige. OBS! Lider man af en alvorlig hjertelidelse eller af nyresygdom, bør man kun tage magnesium efter lægens anvisning.

    • Anonym

      Magnesium findes i græskarkerner, solsikke- og sesamfrø samt i andre frø, nødder og mandler, i fuldkornshvede, havre og brune ris, i sojabønner og andre bønner. Endvidere i uraffineret salt, i alle grøntsager, avocado og i frugt samt lidt i mælkeprodukter, fisk og kød. Husk at magnesium også findes i vand. 100 gram græskarkerner indeholder 540 miligram (mg) magnesium. Mandler indeholder 300 mg pr. 100 gram. Havregryn indeholder 150 mg pr. 100 gram. Broccoli indeholder 23 mg pr 100 gram. Nøddespisere har færre hjertesygdomme, det viser videnskabelige undersøgelser fra University of California. Mennesker, som spiser nødder 5 gange ugentligt, har kun halvt så stor risiko for at få hjerteanfald og blodpropper, som dem der kun spiser nødder 1 gang pr uge. Det er sandsynligvis specielt magnesiumindholdet i nødderne, der gør den store forskel. Der er både tale om mandler og om alt fra hasselnødder til valnødder.

  • Anita Thomsen

    Kan man spise for meget magnesium

    • Liliane Elbek

      Det rette indtag af magnesium:
      For meget giver tynd mave.
      For lidt er lig med træg mave.
      Og der er intet farligt i at tage for meget, det er et naturligt og vigtigt mineral. Men som der beskrives i artiklen her, har det mange konsekvenser at have for lidt.

  • Anonym