Humlebien – åndedrætsøvelse (Bhramari Pranayama)…

Humlebien eller Bhramari pranayama er en meget effektiv øvelse, den beroliger sindet med det samme. Det er en af de bedste åndedrætsøvelser til at frigøre sindet for vrede, ophidselse, frustration og angst. En teknik som er meget let at udføre og som kan praktiseres alle steder, både på arbejde og derhjemme. Det er et hurtig metode til at afstresse sig selv. Denne åndedrætsteknik har fået sit navn efter den sorte indiske bi som kaldes Bhramari.

(Bhramari = en slags indisk humlebi ; pranayama = Åndedrætsteknik)

Udåndingen i åndedrættet kombineres med en typisk bi-lyd, deraf kommer navnet.

bhramari-pranayama-bee-breath

Hvordan udfører man Humlebien – Bhramari pranayama?

  1. Sid med ret ryg i et stille og udluftet rum med lukkede øjne. Hav et blidt smil på læberne.
  2. Sæt pegefingrene på hver sin lille bruskflap, den der sidder lige midt på øret inde ved kinden.
  3. Tag en dyb vejrtrækning ind og når du ånder ud lav et let pres på flappen. Du kan vælge enten hele tiden at have flappen presset ind eller du kan skiftevis presse og slippe fingrene blidt på flappen, medens du summer som en bi.
  4. Man kan lave en dyb summen, men det er bedre at lave en høj summen (som en vred bi).
  5. Ånd ind igen og forsæt på denne måde 6-7 gange.

Hold derefter øjnene lukkede et kort stykke tid. Observér fornemmelserne i kroppen og stilheden indeni. Du kan lave Humlebien – Bhramari pranayama mens du ligger på ryggen eller på højre side. Hvis du vælger at ligge ned skal du bare sige lyden og ikke bruge pegefingrene på øreflippen. Du kan praktisere Humlebien 3-4 gange om dagen.

Fordelene ved Humlebien – Bhramari pranayama

  • Hurtigt måde til at udløse spændinger, vrede og angst, det er en meget effektiv åndedrætsteknik for mennesker, der lider af forhøjet blodtryk, den beroligere det oprørte sind.
  • Giver lindring hvis du føler dig varm eller har en mindre hovedpine.
  • Hjælper på migræne.
  • Forbedrer koncentration og hukommelse
  • Forbedrer selvtilliden
  • Afhjælper forhøjet blodtryk

Vigtige pointer når man laver Humlebien – Bhramari pranayama

  • Ikke sætte fingrene ind i øregangene men kun på brusk flappen.
  • Ikke presse for hårdt på øre-brusk-flappen, kun et blidt pres..
  • Sørg for at munden er lukket, når du laver summe-lyden.
  • Du kan også holde dine fingre i Shanmukhi mudra (særlig håndstilling) når du laver denne Pranayama. For at gøre dette skal du placere tommelfingrene på øre-brusk-flapperne, pegefingrene på panden lige over øjenbrynene, langemand blidt på øjenlågene, ringfingrene på næseborene og lillefingrene under underlæben.

Bivirkninger

Der er ingen bivirkninger. Når du har lært denne øvelse helt rigtigt af din yogalærer, så kan alle lige fra et barn til en ældre person praktisere denne åndedrætsøvelse. Men man skal altid huske at udføre den på en tom mave… Se videoen…

Dette indlæg blev udgivet i Angst, Art of Living, Depression. Bogmærk permalinket.