Velkommen til min blog om angst og depression…

Det er fjerde gang jeg har en depression og det er først nu jeg begynder at finde hoved og hale i det hele. Vores system er ikke gearet til psykisk sygdom… de ved ikke, hvad de skal gøre med os…

Det er en sygdom, som fjerner alt livsmod, lyst og selvværd… den kerne som gør, at vi mennesker stå op om morgenen og ”går i krig” med livet… Det er den eneste sygdom, hvor ens højeste ønske er at dø… alle andre sygdomme kæmper man for at overleve… Det siger lidt om, hvor indgribende en sygdom det er og at man ikke bare kan tage sig sammen…

Jeg har i alle årene følt mig meget ensom og forkert, fordi jeg ikke bare blev rask… Jeg har søgt og søgt for at få hjælp… I det danske sundhedssystem bliver du tilbudt antidepressiv og/eller psykologhjælp (hvis du passer ind i den rigtige kasse og har råd), og hvis det ikke hjælper, står du alene…

Min tanke med min blog er at samle “tingene i én værktøjskasse”. Det kan være en jungle at søge informationer på nettet… og overskud, koncentration og hukommelse – er i vores tilfælde – ikke lige det, man har mest af. Så her kan du – i ro og mag – prøve tingene fra “min værktøjskasse”  af… Virker det… er det super fedt… Virker det ikke… er det blot at tage det næste…

Bloggen indholder bl.a.:

  • “Min Værktøjskasse” – som er indsamlet igennem 20 år
  • Info og artikler om angst og depression
  • Medicin/natur medicin/ingen medicin
  • Kalender med relevante foredrag og vandre ture

Og vigtigt: Bloggen bliver hele tiden opdateret med nye ture, foredrag (se kalenderen), artikler, nyttig info osv. Så tjek den ud, når du har tid. Rigtig god fornøjelse. Jeg håber, det kan være en lille håndsrækning til dig – du er ikke alene…

 Jeg er ny i “blogger faget” og har meget at lære… men jeg gør mit bedste 🙂